
Senior projektchef til en af Nordens største entreprenørvirksomheder
- Du bliver MT Højgaards spydspids på Sjælland, for et fagområde i vækst.
I dette job får du muligheden for at opdyrke og styrke MT Højgaard Danmarks position inden for energi- og industriprojekter. De har allerede vundet store projekter i Jylland - og mangler dig, som vil prøve kræfter med markedet på Sjælland!
”Jeg leder efter dig, som trives i en synlig rolle på vores Søborg kontor, når du udbygger interne samarbejdsrelationer for vores fagområde. Ser du værdien i at bygge noget op helt fra start? Kan du motivere dig selv og bygge, som du har kalkuleret? Er du klar til at sætte ambitionsniveauet i dette job? Og er du klar til at skifte kontoret ud med en hverdag i skurvognen, når du vinder projekter? Så er det dig, vi søger”, udtaler din kommende leder, projektdirektør Hasse Stouby Jensen.
Sådan ser din hverdag ud
Forventningerne til dig er klare; du opdyrker markeder, søger intern opbakning til projekterne og er ”driver” på MT Højgaards udviklingsproces på Sjælland. Vi søger derfor dig, der bliver motiveret af at åbne døre til projekter og samarbejdspartnere. Og dig, som formår at opbygge en organisation fra bunden, der favner alle byggeriets faser, når du vinder projekter.
For at lykkes skal du derfor være i stand til at opbygge og varetage den overordnede ledelse af en organisation, der dækker alle grene af byggeriet. Det er blandt andet tilbud, projektering, indkøb, kontrahering, planlægning samt kvalitet og i særdeleshed sikkerhed.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
Du får to stærke samarbejdspartnere til opgaven: Tilbudschef, Andreas Bjerregård, samt din leder i Århus; Hasse Stouby Jensen, der med succes har fået hul igennem til en stor projektportefølje og internationale samarbejdspartnere. Generelt bliver du i MT Højgaard Danmark en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau, og dine kolleger er både ambitiøse og sa-marbejdsorienterede.
Hvilke projekter er du i markedet efter?
Opbyggelsen af fagområdet på Sjælland, som du får ansvaret for, skal beskæftige sig med energi-og industriprojekter, primært på Sjælland. Det kan være transformerstationer, PtX anlæg, biogas og rensningsanlæg. Gerne med et afsæt i den grønne omstilling. Projekterne findes og vindes sammen. Du sammensætter organisationen og leder projekterne. Egenproduktionen og produkti-onskapaciteter, finder du i andre fagområder og er dermed med til at sikre deres omsætning. Du bliver tilknyttet kontoret i Søborg, hvor du finder et stort fagkollegialt og socialt fællesskab.
Om dig: Du fører den samlede organisation den rette vej
Det er en fordel, hvis du de seneste 5 år har haft ansvaret for større anlægsprojekter (+100 mio.) eller rammeaftaler, gerne i totalentreprise. Det er også et plus, hvis du har arbejdet i et internationalt miljø og har arbejdet med internationale kontraktformer, som f.eks. FIDIC.
Du ved, hvordan man motiverer andre og er vant til at operere i projektbaseret tværfagligt miljø. Derudover er det vigtigt, at du kan samle dit team, så det arbejder effektivt, at du har et godt overblik, og et stærkt drive. Sådan er det at være entreprenør, og sådan er det i MT Højgaard Dan-mark.
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende, gerne suppleret med en kommerciel uddannelse. Du bidrager med en bred byggeteknisk, økonomisk og lovgivningsmæssig indsigt.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage dit CV. Vi holder løbende samtaler.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Business Unit Director fra Hammer Andersen Steffen Sørensen på +45 2966 2072.
Lokation
Sjælland
Stilling annonceret
14. april 2026
Kontakt
Steffen Sørensen
Senior Director
Hammer Andersen består af 5 forretningsenheder; Commercial, Digital, Executive, Finance & Admin, Industrial.
Hammer Andersen startede i 2006 og har placeret mere end 2500 mennesker på alle niveauer.
Vi rekrutterer primært i Danmark. Vi har også rekrutteret i Sverige, Norge, Finland, Grønland, Holland, Tyskland, Frankrig, Spanien, England, USA, Canada, Sydamerika, Japan og Australien.
Hammer Andersen har stærke kundereferencer og blev 2 år i træk udnævnt til Danmarks bedste rekrutteringsvirksomhed. (Supana kundemåling)
© Copyright . Hammer Andersen – Design by DAN®