af Steffen Sørensen
I industrien taler vi meget – og med rette – om behovet for nye talenter. Vi skal tiltrække flere unge og investere i rekruttering til industrien. Vi skal finde kandidater med tekniske kompetencer, lyst til udvikling og forståelse for automation, grøn omstilling og digitalisering.
Men i jagten på fremtidens arbejdskraft glemmer vi ofte noget vigtigt: dem vi allerede har.
Mange virksomheder fokuserer på at hente nye profiler ind – men glemmer at vedligeholde fundamentet. Erfaring, virksomhedskultur og tavs viden får sjældent samme opmærksomhed som friske CV’er og moderne kompetencer. Og det er en fejl.
Erfaring er ikke det modsatte af talent. Det er en forudsætning for, at nyt talent kan gro og trives.
For eksempel: En nyuddannet automationstekniker kan have den nyeste viden – men det kræver en erfaren kollega at vise, hvordan man bruger den viden i en kompleks produktionsvirkelighed. Den slags indsigt får man ikke på skolebænken. Den læres – og overleveres.
De unge, vi gerne vil tiltrække, efterspørger ofte netop det, vi glemmer: stabilitet, læring, fællesskab og mulighed for at vokse med opgaverne. Men hvis virksomheden mister sin kollektive hukommelse, interne læringskultur og de medarbejdere, der binder tingene sammen, mister man også den grobund, som nye talenter kan slå rødder i.
Mange forlader deres job i industrien – ikke fordi opgaverne er for svære, men fordi de står for alene uden forankring. Derfor er rekruttering af ingeniører og andre nye tekniske profiler ikke nok – fastholdelse skal prioriteres lige så højt.
Det er vigtigt at tiltrække nye talenter – men det er afgørende at forankre dem i noget, der fungerer. Her har industrivirksomheder et særligt ansvar for at tænke rekruttering og fastholdelse sammen – både når det gælder rekruttering indenfor elektronik, produktion eller andre tekniske stillinger.
I vores arbejde som rekrutteringsbureau inden for industrien ser vi den samme succesfaktor igen og igen: De virksomheder, der både investerer i nye talenter og aktivt bevarer den interne erfaring og sammenhængskraft, er dem, der lykkes bedst.
Så næste gang industrirekruttering er på dagsordenen, er det værd at spørge:
Hvordan tiltrækker vi – uden at tabe det, vi allerede har?
Hammer Andersen består af 5 forretningsenheder; Commercial, Digital, Executive, Finance & Admin, Industrial.
Hammer Andersen startede i 2006 og har placeret mere end 2500 mennesker på alle niveauer.
Vi rekrutterer primært i Danmark. Vi har også rekrutteret i Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland, Frankrig, England, USA, Canada, Sydamerika og Australien.
Hammer Andersen har stærke kundereferencer og blev 2 år i træk udnævnt til Danmarks bedste rekrutteringsvirksomhed. (Supana kundemåling)
© Copyright . Hammer Andersen – Design by DAN®